Workshop om energibesparelser for produktionsvirksomheder Udsat
Få konkrete værktøjer til energibesparelser, der kan mærkes på bundlinjen
- Målrettet produktionsvirksomheder i Vesthimmerland
Vil I reducere energiforbruget i produktionen eller administrationen – og samtidig skabe besparelser direkte på bundlinjen?
Erhverv Vesthimmerland og Vesthimmerlands Kommune inviterer lokale produktionsvirksomheder til en praksisnær og hands-on workshop om energibesparelser i hverdagen - konkrete løsninger, der kan implementeres uden store investeringer – både tekniske løsninger og små ændringer i daglige vaner og arbejdsgange.
OBS:
Workshoppen handler ikke om større investeringer eller tekniske projekter som f.eks. solceller, større bygningsrenoveringer eller etablering af nye energianlæg.
Hvad får I ud af at deltage?
- Få konkrete værktøjer og metoder til at reducere energiforbruget i hverdagen
- Arbejd med jeres egne energimæssige udfordringer
- Få sparring og løsningsforslag, der kan reducere energiomkostningerne
- Bliv inspireret af andre virksomheders erfaringer og løsninger
- Gå hjem med idéer, der kan implementeres hurtigt og uden store investeringer
Sådan foregår workshoppen
Workshoppen på tre timer er casebaseret. Forud for workshoppen bedes I indsende jeres spørgsmål eller udfordringer samt eventuelt energimærke, hvis I har et.
En “case” behøver ikke være avanceret eller teknisk, det kan også blot være et spørgsmål fra hverdagen.
Det kan for eksempel være:
- “Vi oplever, at maskiner og lys ofte står tændt efter arbejdstid – hvordan reducerer vi unødigt energiforbrug uden at gøre hverdagen besværlig for medarbejderne?”
- “Vi har svært ved at gennemskue, hvad der bruger mest strøm i vores produktion – hvor starter vi?”
- “Ventilation og udsugning kører hele dagen – også når produktionen står stille. Hvordan optimerer vi det?”
- “Vi har høje varmeudgifter i vores lager og produktion – kan vi optimere uden store investeringer?”
I er velkomne til at indsende mere end én udfordring.
Dagens oplægsholder
Workshoppen faciliteres af Christian Baaner, energileder i Vesthimmerlands Kommune.Christian har ansvar for mere end 140 bygninger og bidrager med praktisk erfaring og konkrete eksempler på energibesparelser i praksis.
Deltagelse: Gratis – begrænsede pladser efter først-til-mølle-princippet
*Workshoppen er en del af EU-projektet Easy Energy, der er medfinansieret af EU Interreg Baltic Sea
Information om arrangementet
Dato og tid Tirsdag d. 16. juni 2026 kl. 08:00 til 11:00
Tilmeldingsfrist Mandag d. 15. juni 2026 kl. 09:00
Sted
Gundestrupgaard
Gl. Roldvej 14
9600 Aars
Arrangør
Erhverv Vesthimmerland
Tlf. +45 25332066
ao@erhvervvesthimmerland.dk
Indlæser